Launis har til opgave at udvikle rejefiskeriet omkring Danmark og skandinavien, samt at levere skaldyrsprodukter af den højeste kvalitet til den europæiske forbruger.
Altid med kvalitet, bæredygtighed og ansvarlighed i fokus.
Kvalitet
Launis har til opgave at udvikle rejefiskeriet omkring Danmark og Scandinavian, samt at levere skaldyrsprodukter af den højeste kvalitet til den europæiske forbruger.
Altid med kvalitet, bæredygtighed og ansvarlighed i fokus.
Certificeringer og kontroller:
IFS
Som fødevareproducent skal man leve op til en række strenge lovkrav for at sikre, at forbrugerne altid får produkter, der er fremstillet forsvarligt og ikke er sundhedsskadelige. Det lever vi op til her hos Launis med vores IFS-certificering (International Food Standard).
Standarden er meget anerkendt og stiller høje krav til både fødevaresikkerhed, kvalitet, bygningsindretning, hygiejne og medarbejderadfærd m.m., og vi er stolte af at have den.
Vores egenkontrol er baseret på HACCP-princippet, og alle produktions-processer gennemgår løbende bakteriologisk kontrol og er præget af høj hygiejne.
Alle vores certificeringer er et godt værktøj for os til at imødekomme krav og forventninger fra forbrugere, kunder og myndigheder.
Fødevarestyrelsen
Launis A/S er kontrolleret af de danske fødevaremyndigheder.
Bæredygtighed
Launis tilbyder både MSC- og ASC-certificerede produkter.
En bæredygtig tilgang
Vi ved at vores produktion, transport og emballering påvirker miljøet, men vi arbejder målrettet med at udvikle vores forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde.
Bæredygtig certificering
MSC
Det blå MSC-mærke er certificeret bæredygtigt vildt fiskeri. Det blå MSC-mærke findes kun på vildtfanget fisk. MSC-mærkede seafood-produkter stammer fra fiskeri, som er blevet uafhængigt vurderet efter MSC’s høje fiskeristandard. Virksomheder der bruger MSC-mærket langs hele forsyningskæden – fra hav til bord, bliver vurderet for at sikre at produktet kan spores tilbage til et MSC-certificeret fiskeri.
ASC
Aquaculture Stewardship Council er en uafhængig, international non-profit organisation, der administrerer verdens førende certificerings- og mærkningsprogram for ansvarlig akvakultur. ASC sætter standarden for bæredygtigt fiske- og skaldyrsopdræt.
Disse miljøstandarder for bæredygtigt opdræt godkendes og kontrolleres efter tre principper, som definerer ansvarlig akvakultur:
- Bæredygtighed
- Miljøpåvirkning
- Effektiv forvaltning
For at få et produkt ASC-certificeret, skal alle virksomheder i forsyningskæden være kontrollerede og godkendte. Det er skrappe krav, men det gør vi gerne for at sikre en bæredygtig produktion, som også kan brødføde kommende generationer.
Vores historie
1935; Laurits Nielsen flytter til Skagen
Tilbage i 1935 flyttede familien Laurits Nielsen fra limfjordsøen Venø til Danmarks nordligste by, Skagen. Her slog han sig ned som fisker og ernærede sig som sådan til 1939, hvor han oprettede firmaet; Nielsens.
Som tidligere fisker havde han sans for kvalitet og for at gøre gode handler. De indkøbte fisk blev solgt til opkøbere i såvel Danmark som udlandet, og han fik efterhånden stablet en god forretning på benene.
1958; En god idé bliver til
Villy Nielsen, der arbejdede som fiskeopkøber, gik delvis sin far til hånde og bemærkede en stigende interesse for hummerkløerne, som var et biprodukt i eksportforretningen. De besluttede derfor at etablere en fabrikation af kødet fra hummerkløerne og sælge det som en delikatesse.
En rask beslutning
Man begyndte straks at lede efter et egnet lokale og faldt over en ombygget lade i Ålbæk, små tyve kilometer syd for Skagen.
Laden, der lå midt i byen, var forsøgt ombygget til salteri og bød på tilstrækkelig plads. Efter en kort betænkningstid slog man til og købte grund og lade for knap 11.000 kr.
Der var nok, både dengang og senere, en skawbo eller to der undrede sig; hvorfor i Ålbæk? “Jeg var også selv lidt betænkelig men blev hurtigt overbevist, da produktionen var i gang”. Sådan sagde en af stifterne af Launis, Villy Nielsen, der sammen med en håndfuld dygtige piger og en rask mand skabte et solidt fundament for virksomheden.
Fra hummere til rejer
Der var bare ét problem med ideen med hummerkløerne: fiskerne fik pludselig ingen hummere i nettene. Man stod med en ny fabrik uden råvarer og besluttede derfor at købe et parti rejer i Skagen og sætte pigerne i gang med at pille dem.
Leverancerne af rejer var mere stabile, og der var forholdsvis god afsætning, så derfor begyndte Laurits Nielsen & Søn, som fabrikken blev døbt, også at producere friskpillede rejer i lage.
1960érne; Friskpillede Rejer
I løbet af 1960’erne blev mindstemålet for hummere desuden sat så langt ned, at det ikke længere kunne betale sig at pille kødet ud af kløerne, og fabrikkens kerneprodukt blev i stedet de friskpillede rejer i lage.
Knap tre år efter starten i Ålbæk puslede man derfor allerede med tanken om at åbne en filial. Der var ikke langt fra tanke til handling, og i marts 1962 åbnede en ny rejepillefabrik i Tårs ved Hjørring.
I 1966 var antallet af medarbejdere på de to fabrikker steget til 160. Der blev produceret cirka 3000 kilo håndpillede rejer om dagen. Til sammenligning producerer knap 20 medarbejdere i dag, ved hjælp af maskiner, cirka 6000 kilo pillede rejer om dagen.
Den første rejepillemaskine
I 1967 blev Laurits Nielsen og Søn omdannet til Launis Fiske-konserves, og omtrent samtidig blev den første rejepillemaskine installeret. Det satte yderligere skub i produktionen, og snart var der ikke mere plads til at øge kapaciteten i Ålbæk.
70érne; Udviklingen tager fart
Året 1973 blev skelsættende for Launis. Navnet blev ændret til A/S Launis Fiskekonserves, og en udbygning af fabrikken blev mere og mere presserende. Af forskellige årsager blev det dog først fem år senere – i 1978 – at den nye Launis fabrik på Industrivej i Ålbæk blev indviet, og samtidig blev der oprettet sildeproduktion i den gamle fabrik på Læsøvej.
80érne; 3. generation tiltræder
I de følgende år gik det for alvor stærkt. Gert Nielsen vendte hjem efter nogle år i udlandet og trådte ind i firmaet i 1982. Den nye fabrik blev udbygget yderligere, så rejeproduktionen kunne blive suppleret med kaviar og fiskepatéer, og sammen med sildeproduktionen blev det hele samlet under et tag på Industrivej Nord i Ålbæk.
90érne; Rejefabrik i Skagen
I 1994 flyttede produktionen af rejer til en ny fabrik i Skagen, hvor man i dag producerer både Launis friskpillede rejer og andre skaldyrsprodukter ved hjælp af moderne fremstillingsprocesser.
00érne; Det 5. produktben bliver en realitet
Det femte produktben bliver en realitet 2010, da 4. generation efter Lauritz Nielsen, Ane Katrine Folsø, går igang med produktionen af fiskefrikadeller på Industrivej Nord i Ålbæk.
10érne; Fusion og back to basics
Efter nogle års sygdom afgår Villy Nielsen ved døden i 2014. Villy Nielsens børnebørn Ane Katrine og Jonas overtager størsteparten af aktierne efter Villy, og sammen med deres far, Gert Nielsen besidder de nu alle aktier i Launis.
Nielsens sælges i 2017 til Sweden Pelagic, et selskab kontrolleret af FF i Skagen. Samtidig vender Jonas hjem, og træder ind i virksomheden.
Året efter fusionerer Launis sine aktiviteter på sild, fiskefrikadeller, paté og kaviar med Tenax Sild i Nyborg, under navnet Tenax Sild.
Launis A/S fokuserer i dag på produktion og salg af ferskpillede danske rejer til de danske frokostborde – som startede det hele tilbage i 1958. Produktionen er stadig placeret på fabrikken i Skagen, hvor den har været siden 1994.